|
Formandsberetningen fra det
ordinære pladshavermøde
Tirsdag den 12. april 2005
I maj måned – for 27 år siden – blev Egå Marina indviet efter alle kunstens
regler. Også dengang var man – som nu - forventningsfuld og spændt på at få
båden i vandet og på hvordan sejlsæsonen ville blive. Store planer blev – og
bliver skabt i vinterens løb om hvor sommerturen skal gå hen i år.
Jeg kan se og mærke, at det er de samme
forventninger der er kommet frem nu efter at mange er ved at have deres både
klar til at blive søsat og nogle har allerede vand under kølen, selvom det
stadigvæk kan være koldt fornøjelse . Havneanlægget er umiddelbart stadigvæk det
sammen, men derfor skal man ikke tro, at havnen ikke har ændret sig siden 1978.
Som jeg tidligere har nævnt er
havnen i reparationsalderen og bestyrelsens politik har hele tiden været at tage
problemerne i opløbet, så en mindre reparation ikke udvikler sig og bliver
uoverskuelig og dyr at reparerer.
Min formandsberetning vil være
opdelt i administration, ting der sker i bassinet og endelig hvad der sker på
land.
Administration:
En af de væsentligste sager,
der har ligget bestyrelsen meget på sinde har været at få en afløser for vor
havnemester Børge Heidelbach, som har ønsket at gå på pension, efter at have
været vor havnemester i næsten 20 år. Som meddelt i sidste nummer af Båken er
det lykkedes at få Lars Kock Andersen, der nu er tiltrådt som ny havnemester.
Lars og Børge danner parløb i godt 2 måneder, således at Lars kan tiltuske sig
alle de små guldkorn, der ikke er nedskrevet nogen steder, men som kan betyde
alverden.
I det nye nummer af Båken er
der en invitation til en reception for Børge, lørdag den 30. april, hvor vi kan
sige farvel – med maner - til Børge Heidelbach, som har været et meget stort
plus for Egå Marina.
Gennem sidste kvartal i 2004
har bestyrelsen forhandlet med Special Arbejder Forbundet, nu 3F, om
overenskomst for vore 3 havneassistenter. Vi er blevet enige om en fremtid
overenskomst, som både havneassistenterne og Egå Marina kan leve med. Aftaler er
trådt i kraft 01. Januar 2005.
Nu mangler vi kun at få
revideret kontrakten med Sussi, der bemander vort sekretariat.
Vi har også arbejdet på at få
revideret vore vedtægter, reglement og bestemmelser og har netop fået accept på
forandringerne fra Århus Kommune. Det vil blive en fælles tryksag, der snarest
vil blive tilsendt alle og uddelt til nye pladshavere.
Egå Marina vedbliver med at
deltage i Sejlernetværk Østjylland, som er et revideret netværk om samarbejde
gennem markedsføring for at øge gæstesejlere i netop vort område. Samsø,
Ebeltoft, Kaløvig, Øer og Hov er blandt deltagerne.
Bassin.
Sidste år ved denne tid havde
vi 80 pladser til udleje – i år er det 68.
Sidste år havde vi 50 pladser
til salg, - i år er det 38.
Vi har 10 på venteliste til
4m-pladser og 4 til 5m-pladser, samt 6 der ønsker at leje 4 og 5 meter pladser.
Vi har i foråret konverteret
8stk 2,5m-pladser til 5stk 4m-pladser ved bro 1 og vil løbende prøve om der er
andre steder, vi kan ændre nogle pladser, så de bliver bredere og dermed
opfylder de behov, der er opstået.
I vinterens løb har der spredt
i bassinet skulle tages godt 20 pæle eller pælestumper op, og rammes lige så
mange nye Greenhardt hårdtræspæle i. En pæl vejer et sted omkring 500 kg og kan
ikke flyde, hvilket vanskeliggør processen.
Vi har haft entreprenørmaskiner
på havnen her i foråret for at på gravet alle de sten op, der i gennem tiderne
var skredet i vandet bag flydebroerne og som forårsagede problemer ved ebbetid,
når flyderbroerne ikke kunne flyde grundet uren bund. Der er nu udlagt et slags
bolværk at hårdtræspæle, der skulle holde stenene på plads, så udskridning
hindres.
En ny flydebro ligger klar til
at blive fortøjet til nogle plastikrør, så den kan følge med vandstanden op og
ned. Nedgang skal foregå fra hjørnet ved åens udløb. Med denne nye flydebro
skulle vi få flyttet noget af presset væk fra de 2 gamle broer og
udrustningskajerne, hvor der tidligere lå mange Bavaria både i kortere eller
længere tid, mens de blev rigget færdig til de nye købere..
Floor Marine har indgået aftale
med Egå Marina om leje af den nye flydebro og skal fremover bruge denne
flydebro.
Havnens personaler er blevet
mere strikse med hvor længe man ligger ved udrustningskajen. Der vil blive
opkrævet gæsteafgift, hvis man ligger natten over uden særlig tilladelse.
Den stationære elkran på
udrustningskajen, der kan løfte 2000, har fået ny motor her i foråret.
Med hensyn til en eventuel ny
masterkran er der blevet nedsat et udvalg, der allerede er kommet med forslag.
Vigtigst er det, at kranen kan dreje næste 360 grader og kan betjenes fra én
fjernstyret kontrolbox. Der er dog visse spørgsmål, der først skal afklares,
således at vi er hel sikre på at en indvestering på små 300.000 er rigtig.
Vi har fået fjernet 1500 cbm
sand i og udenfor marinaen, noget mindre end sidste år.
Igen i år er Egå Marina
tilmeldt frihavnsordningen og mærkater kan købes for kr. 10.- på havnekontoret
For ikke at have dyrt personale
gående på havnen om aftenen for at opkræve gæsteafgift fra omkring 500 betalende
gæstesejlere, vil vi opstille en automat ved havnekontoret, hvor betaling af
havneleje via chipkort kan finde sted. Kontrol vil så blive foretaget næste
morgen. Gæsteafgiften i 2005 vil blive kr. 80,- per båd, uanset størrelse.
Endelig vil der blive sat
fenderlister på de 3 flydebroerne i jollehavnen, der bruges af ungdomssejlerne.
På Land er følgende sket og
vil ske:
Grundet krav fra
Arbejdstilsynet til ordentlige omklædningsfaciliteter er der i vinterens løb
inddraget et grejrum, således at vort personale n u har tidssvarende og godkende
forhold.
Når vi nu taler om grejrummene,
så er det forbudt at bruge elapparater eller apparater, der kan udvikle varme og
dermed ild. Husk at checke jeres forsikring, da man er selvforsikrende for grej
og udstyr, der ligger i grejrum og masteskur.
Sidst på sæsonen sidste år fik
vi på marinaen installeret HOTSPOT fra TDC – dvs. trådløs internetforbindelse
På havnekontorets sydvæg er der
blevet opsat postkasser til de sejlere, der overvintre i marinaen
Restauranten har fået nyt
panoramavindue i løbet af vinteren. Restauranten og marinaen har delt udgiften.
Den nuværende beplantning
mellem havnekontor og restaurant tænkes fjernet og erstattet med lav og kønnere
beplantning. Vor nye havnemester får den opgave.
Over sommeren forventer vi at
have et udkast til en forskønnelse af hele promenaden fra de akitektstuderende,
der har fået opgaven udstukket. Der skal lige studeres nogle andre havne, inden
vi får oplægget.
I vinter havde vi nogle
uheldige episoder med vort oliefyr, der gik ud og derfor ikke kunne give varme
til restauranten, til hvem vi har forsyningspligt. Vi har derfor givet accept på
at få installeret alarm på oliefyr i havnemesterbygningen og jollehuset, på
nogle vitale pumper og på selve havnekontoret, hvor der har været indbrud sidste
vinter. Alarmen vil automatisk gå til havnemesterens mobiltelefon, hvorefter der
kan tages nødvendige skridt.
Den sidste container, der står
ved Egå Bådudstyrs forretning bliver fjernet senest 01. maj i år. Rundt om
bygningen bliver der lav beplantning af bøg, og på begge sider af bygningen
bliver der plads til cykler – stativerne står klar.
Der er indkøbt pullerter, der
skal sættes ned i stierne, der går mellem husene fra kørevejen til promenaden.
Derved kan vi undgå at have biler holdende helt oppe ved promenaden.
Mellem jollepladsen og
lejepladsen holder der ofte biler parkeret oppe på fortovet til gene for havnens
kraner. Derfor sættes der rør ned langs fortovskanten.
Ro- og kajakklubben ønsker at
indrette motionsrum i det tomme loftlokale, der er i én af toppene over
roafdelingen. Indgang til lokalet ønskes via udvendig trappe og platform mod
landsiden hvorfor Bygningsinspektoratet skal inddrages.
På legepladsen trænger
fiskekutteren til en overhaling. Havnemesteren har lovet at se på sagen. Måske
skal den helt væk og erstattet af mere tidssvarende og sikkert udstyr.
I dommertårnet trænger
rækværket til en reparation. Også dette står på listen over emner, der skal
repareres snarest.
Der er nu indkøbt et rustfrit
kar med låg, der skal bruges ved tømning af kemisk toilet. Pladsen bliver bag
havnekontoret ovre ved teltet eller garagen for havnens gummiged.
Henvisningsskilt vil blive opsat.
Vinduer og dør i Brolaugets
bygning har det ikke så godt, så der skal isætte nyt i år.
Brolaugets bygninger, klubhus
og grejrum er placeret lavt på arealet, lavere end resten af bygningerne. Dette
har indimellem bevirket, at der ved ekstremt højvande står vand inde i rummene.
Vi er blevet fortalt, at man kan hæve bygningerne ved hjælp af donkrafte og har
forhørt os om en pris. Herefter skal der vejes for og imod.
Havnemesteren er i øjeblikket
ved at få tilbud hjem på asfaltering af stikvejene ned til vinterstandpladserne
samt kørevejen fra bommen ind til jollepladsen og rundt til slæbestedet. Prisen
skal være opdelt, så evt. arbejde kan opdeles over flere år.
Gelænder rundt om jollepladsen
og mellemrum på pladsen skal renoveres, så det kommer til at se ordentlig ud.
Arbejdet tænkes påbegyndt i løbet af sommeren.
Miljøstationen, hvor den kan
tømmes spildolie, sættes bruge batterier m.m. er blevet mere ryddelig og der er
aftalt mere jævn og fast afhentning af miljøaffaldet.
Som I kan høre, er der mange
store og især små ting, der ordnes. Oprydningsdagen, hvor der var mødt ca. 10
personer måtte aflyses på grund af for meget sne, men vi forsøger igen til næste
vinter. Derfor er der igen der forbyder jer at samle skidt og efterladenskaber
sammen på standpladserne og lægge det i udkørslerne, hvorefter havnens personale
vil fjerne det.
Havnekontoret har det rigtige
slibe og sugeudstyr som vi lejer ud, således at afrensning af en bund kan
foretages miljørigtigt.
Havnens personale er blevet
bedt om at påpege eventuelle mangler ved stativer, som man ikke finder
forsvarlige igen at sætte en båd i til efteråret. Stativer skal være mærket med
bådejerens navn og pladsnummer (det står for øvrigt i reglementet).
Sluttelig vil jeg takke Børge
Heidelbach for et sædvanligt stor stykke arbejde og et godt samarbejde i det
forløbne år. Også en tak for indsatsen til Sussi på kontoret og til vore 3
havneassistenter, Erik, Claus og Kurt samt til vor nye havnemester Lars, som jo
ikke har været i gang så længe. Bestyrelsen vil jeg også takke for et
fortrinligt samarbejde.
Bjarne Robl
Bestyrelsesformand Egå
Marina E/F
|